Sådan var det dengang.

Denne fortælling hviler på hvad jeg har fået fortalt af min for længst afdøde far, og foregår nok i år 1920; 10 år før jeg blev født.
Han havde været på landbrugsskole, og var nu hjemme og fungerede som en af karlene på hans fars gård i Karise. En maskinforhandler fra Fakse kom til gården, på sin sædvanlige tur rundt til kunderne. Han var for nylig også blevet forhandler af biler, fra den nye Ford fabrik i København, og var kørende i en Ford T.
Far var selvfølgelig vildt betaget af bilen, hans far var ikke hjemme og de havde aldrig nogensinde talt om at købe bil, - anskaffelsen ville koste en formue, over 3.500 kr.-men i strid med sandheden sagde han, at hans far nok var interesseret, og han skulle tale med ham om sagen. Forhandleren der også fungerede som kørelærer, tilbød at lære både far og hans far at køre bil, så de kunne få kørekortet, hvis det kunne hjælpe på interessen for købet.

 


Han kørte fra gården uden at have truffet manden,(der senere blev min farfar). Far bearbejdede derefter farfar, og selv om han ikke var interesseret, men vel nærmest for at få fred for plagerierne, sagde han ja til at deltage i undervisningen. Far fortalte klogeligt ikke noget om, at de skulle købe bil. Forhandleren der var instrueret af far, nævnte heller ikke den side af sagen, og han mødte flere gange op og underviste i den svære kunst at køre bil, og en dag kørte de til Haslev, for der skulle prøven aflægges, farfar og forhandleren sad bag i, og far ved rattet, med den motorsagkyndige ved sin side. Det gik godt og så var det farfars tur, far og ham skiftede plads, og de startede i fin stil. Den sagkyndige bad farfar om at vende vognen på en bakketop, vejen var rimelig bred, men der var fortove på begge sider. Farfar mente ikke noget fornuftigt menneske ville vende sådan et sted, og foreslog at de kørte lige ud til de fandt et mere velegnet sted, men det skulle være der, og det blev det, men bilen ramte fortovet både for og bag.
Så blev han dirigeret ned mod kontoret, og skulle lave en parkering, men var uheldig og endte godt inde i hækken.
"Kørslen var det ikke så godt med, men lad os nu gå ind og høre lidt om teorien." Sagde den motorsagkyndige.
Så lænede forhandleren sig frem, og sagde," Ja der må vi tilstå, den er vi ikke nået til endnu."
Den sagkyndige," Nå men vi må jo indenfor alligevel, for vi skal jo have skrevet de kørekort."
De fik deres kørekort, og til kørelærerens/forhandleres skuffelse, erklærede farfar at han aldrig skulle mere køre i sådan et køretøj, så stemningen var lidt trykket på hjemturen, men far havde nu fået sit kørekort, og har i løbet af årene haft flere biler, og kørt meget; men i 1957 havde han et lille uheld, og hans kørekort blev inddraget. Det ville han ikke finde sig i, så han skulle op til ny køreprøve.
Han gik til teoriundervisning, og anskaffede sig noget undervisning på bånd, i det hele taget læste han lige så meget som mine børn læste da de skulle have studentereksamen,
Han fik sit kørekort igen, og kørte i en del år mere, men han var bange for at komme ud at køre med de af sine jævnaldrende, som han ofte havde kørt med før.
"Herregud, de kender jo slet ikke færdselsreglerne." Sagde han.


Hilsen Hans Jørgen.